27. januar 2013

Rullefestival 2013 i Agerskov

Endnu en vellykket rullefestival er overstået, 32 ligesindede rullere samlet til en weekend med kyndig vejledning fra Lise og Axel udi de grønlandske rul. 

Dejlig mad og hyggeligt samvær arrangeret af Havkajak Sønderjylland sammen med Agerskov ungdomsskole.

Jeg glæder mig allerede til næste år.

20. januar 2013

Vinter roning med klubben, to broer og en sæl.

En tur fra Galsklint til under den nye lillebæltbro og pause ved Strib.


Log: Glasklint til Strib. 12 km i alt: 960 km


Vejret: Frost, overskyet, let vind.


Kajak: Tiderace Xcite



19. januar 2013

Boganmeldelse!

Havkajakinstruktør 2 : teknik og teori op til EPP3 og Havkajakinstruktør 2 af Lars Borch.

Eller skulle man skrive hæfte anmeldelse, for der er reelt ikke tale om en bog nærmere et hæfte der beskriver det helt grundlæggende om en havkajak og derefter giver råd og vejledning i forhold til EPP færdigheds niveau skemaet kendt fra DKF´s tekniske standarder, en fornuftig gennemgang af standarden og med gode illustrationer i denne opdaterede udgave af hæftet, dog er der nogle fejl undervejs, for eksempel er indstilling af kajak helt udeladt hvilket jo er rimeligt vigtigt når man taler om instruktører... Sidst afsluttes med sikkerheds og risiko analyser som var grunden til at jeg lånte hæftet da dette jo er et for tiden højaktuelt emne, eller det er det jo altid... 

Alt i alt et fornuftigt hæfte med lidt fejl i men det er nok lige så meget en personlig vurdering... nogen der ved hvad "en rulle" i en havkajak er :-)


ISBN: 978-87-90742-43-0

13. januar 2013

En vinter gåtur med ungerne til Træskohage fyr.


Oplagt mål for en tur på Vejle fjord engang når vandet bliver lidt varmere. Kunne kombineres med en tur til Trelde næs og isætning ved Brejning lystbådehavn.

10. januar 2013

Endnu en gang mørke ro-deri.

En tur til efterskolen i Drejens i nattens mulm og mørke, hyggetur med klubben for 13 roere.


Log: ud til Drejens og hjem igen. 13 km i alt: 948 km

Vejret: Plus grader, overskyet, svag vind.

Kajak: Tiderace Xcite

5. januar 2013

Nytårs tur omkring Fænø.

På tur med klubben rundt om Fænø 26 roere drog på nytårs tur, 19 fra KKK og 7 fra Strømmen. Efterfølgende suppe i klubhuset, Uhmmm.


Log: fra Strømmen og rundt om Fænø. 13 km i alt: 935 km

Vejret: Plus grader, overskyet, næsten stille vind.

Kajak: Tiderace Xcite