18. september 2016

SeaDog sejl test













Så blev det tid at teste mit sejl i rigtig vind, YR lovede 5-7ms fra ØNØ så det lovede godt, desværre var der rimeligt store dønninger så testen blev ikke helt så lang som håbet, men jeg fik da et godt indtryk af sejlet på North Shore Polar kajakken. Jeg fik prøvet både medvind og på kryds i vinden først nævnte gav 6,8 km/t uden at ro ret meget mest kun støttetag og på kryds kunne jeg komme op på ca. 3 km/t men det kræver at der ros til og i længden bliver man nok mere træt af alle de ekstra km end hvis man bare kæmpede sig mod vinden. En rigtig sjov og god formiddag på vandet og vandet er endeligt blevet varmt nu da sommeren er ovre :-)

Log: km 5 i alt: km 2205

Vejret: Sol, jævn vind og 18 grader.

Kajak: North Shore Polar


11. september 2016

Begynderhold 3 FK 10-09-2016










Denne Lørdag var jeg turleder for et hold begyndere, vi pakkede kajaktraileren med kajakker og udstyr og begav os til Ronæs syd for Middelfart hvor jeg havde fået lov at låne flydebroen hos Føns søsportsklub der har smukt til huse i bunden af Gamborg fjord, fjorden er som lavet til begyndere med forholdsvis lavt vand og beskyttet mod den værste vind fra de fleste vindretninger, at der så også er utroligt flot gør jo ikke oplevelsen mindre god. Vi fik prøvet lidt medvinds roning med vinden ind fra siden og endelig lidt modvind på tilbagevejen men ikke noget de seje kursister lod sig mærke af. Vi så marsvin og enkelte fugle på vandet.

Log: km 13 i alt: km 2200

Vejret: Sol, let vind og 20 grader.

Kajak: North Shore Polar

Opvarmning inden afgang...

Rimelig samling på flokken.

Det kunne ikke være bedre vejr, sommer om efteråret!

Så går det hjemad efter endnu en herlig dag på vandet.

8. september 2016

KKK sidste gang 06-09-2016








Så var det sidste gang med hjælp i Kolding kajakklub, de er nu blevet så mange selv at de fremover selv kan klare begynderundervisningen. Denne sidste dag bød på fantastisk vejr med sol og næsten ingen vind og så her i det begyndende efterår, faktisk havde vi 20 grader kl. 21 det er mere end vi havde da det var rigtig sommer! alle kursisterne skal nu videre til turkajak og til prøve om nogle uger. Held og lykke til dem.


Log: km 5 i alt: km 2187

Vejret: Sol, svag vind og 22 grader.

Kajak: North Shore Polar