28. december 2018

Årets sidste tur - GODT NYTÅR

Årets sidste tur gik til Fredericia roklubs sommerhus hvor vi indtog kaffe og snacks inden turen gik hjemad igen. 
Denne gang kunne jeg samle en flok på intet mindre end 4, årets vinterronings rekord tror jeg :-). 
Vi så enkelte sæler og en marsvinfamilie på jagt, derudover en del svaner som vi ikke ser så tit, måske er de her på grund af det forholdsvise varme vand på ca. 6 grader. 

Nå ja jeg glemte helt at det er årsdagen for den første tur i den nye klub SRK, så således gik der endnu et år...

Log: km 14

Vejret: Skyet/Sol, let vind og 8 grader.

Kajak: North Shore Polar




Der bliver varmet op inden afgang.

Smukkere vejr kan man vist ikke bede om i slutningen af December.

Godt nytår til alle, vi ses måske på vandet i 2019

16. december 2018

Endnu en Lørdags tur denne gang med sæler














Denne gang var jeg ude lidt før på Messenger for at høre om nogle ville med på tur Lørdag formiddag, Asger og Helga takkede ja og vi roede en dejlig (men kort) tur i næsten frostvejr heldigvis var der ingen vind af betydning. 
På hjemvejen mødte vi to sæler som lignede en mor og en stor unge, de var meget nysgerrige og fulgte os et godt stykke tid. 

Log: km 8

Vejret: Skyet, let vind og 2 grader.

Kajak: North Shore Polar


Fin dag perfekt til en kort tur på vandet.

Asgers sten, kunne næsten ses i dag.

Den ene af sælerne, ca. midt i billedet.

17. november 2018

Lørdags tur med Asger








Efter udmelding om Lørdags tur på Messenger lidt sent fredag eftermiddag  dukkede kun Asger op til en tur på Lillebælt, da vejret var perfekt for tur krydsede vi over til Jylland og roede ned til Fredericia roklubs sommerhus hvor vi indtog den medbragte kaffe og snack hvorefter turen gik hjemad i samme spor. En herlig men varm tur i tørdragten.

Log: km 14

Vejret: Sol, let vind og 6 grader.

Kajak: North Shore Polar


Fyrtårn.

Asger i god stil.

3. november 2018

Test tur ny tørdragt









En lille test tur med den nye tørdragt som jeg har købt til den kommende sæson vinterroning. Vi roede en tur mod Kasmose og retur, der var ikke det store liv nogen steder bortset fra en del måger som boltrede sig med muslinger i det lave vand med Røjle Klint.

Tørdragten? jo det er en PeakUK Explorer ligesom den gamle blot i rød nu og med forbedret lynlås og sokker, sønnike kaldte mig for julemanden ;-)

Log: km 13

Vejret: Sol, let vind og 10 grader.

Kajak: North Shore Polar


Kø til Fredericia terminalen.

Vinteren er lige om hjørnet...

Flot skude på vej.

29. oktober 2018

Kulde kursus i SRK













Denne Søndag eftermiddag var der dømt kulde i SRK nærmere betegnet kulde kursus om kuldens påvirkning af kroppen når man ror om vinteren, vi gennemgik lidt teori og gik derefter på vandet og lavede nogle redningsøvelser, sjov nok var der netop denne dag både sne og blæst så det føltes helt vinterlig, luften var 3° og vandet 10° så for os i tørdragt var det varmere at være i vandet end på vandet. Vi sluttede af med dejlig varm suppe.

Log: km 1

Vejret: Sol og skyet, let vind og 3 grader.

Kajak: North Shore Polar

17. oktober 2018

Solnedgangstur










Denne aften var jeg vikar på Onsdags roningen på grund af efterårsferie hos de vanlige turledere. 4 friske roere dukkede op til turen som gik til Røjle klint, vi kom tilbage i mørke fra en god tur i næsten stille vind og med en flot solnedgang. 
Vi mødte kun en sur fisker der åbenbart har ejendomsretten til al vandet i hele  Lillebælt... troede han i hvert tilfælde, måske havde han ikke fanget noget eller drukket for mange af de grønne flasker...
Alt i alt en god lille aftentur i godt selskab.

Log: km 10

Vejret: Sol, svag vind og 17 grader.

Kajak: North Shore Polar



Lidt utydelig, men man kan sagtens se krokodillen ;-)

15. oktober 2018

På tur i Indian summer.








Selvom sommeren forlængst er forbi og efteråret allerede har vist sig med den første nattefrost, kan man jo godt være heldig at finde en god dag til en lille tur. Vi har haft nogle dage med Indian summer og i dag, første dag i efterårsferien var det 22°C, så selvom jeg startede ud i ro jakke måtte jeg undervejs smide den da jeg var ved at omkomme af varme, nok også fordi der ikke rigtigt var noget vind til at køle. Vandtemperaturen ligger på 16 grader så det gik med den lettere påklædning. 

Turen var også en slags jubilæums tur, da jeg kom forbi Houens odde hvor det hele startede for 8 år siden


Log: km 26

Vejret: Sol, svag vind og 22 grader.

Kajak: North Shore Polar



Selv noget grimt kan pakkes pænt ind i efterårsfarver.

Hagenør i efterårs beklædning.

OK udsigt...

Skærbæk Kajakklub, med sauna...

Kajak vaskemaskine og bruser arrangement. 

Vores øjebæ(eyesore), alligevel lidt fascinerende helt tæt på.

Flis til vinterens el og varme.

Dagens mål Kidholme.

Midt i billedet Houens odde, hvor det hele startede.

Lille Kidholm, er en skarv koloni selvom de har fældet alle træer.

Aventura tøffer rundt med glade hval turister.

2. september 2018

På jagt efter morild











Selvom sommeren nu officielt er slut kan vi stadig godt udnytte at det lune hav og den lune luft er her lidt endnu, yngste sønnike og jeg tog derfor på jagt efter morild denne lune lørdag aften, solen går ned omkring 20.15 så vi var forberedt på at skulle ro hjem i mørke. Vi fandt desværre ikke morild men vi havde en hyggelig tur og fik helt nye oplevelser og indtryk ved at ro i mørket. 

Log: km 5

Vejret: Let skyet, svag vind og 18 grader.

Kajak: North Shore Polar


Klar til afgang, eneste billede grundet mørket :-)

25. august 2018

Aftentur i "baghaven"













Denne Lørdag aften var der tid til en lille tur i "baghaven" og da der ikke var andre der ville med måtte jeg fornøje mig med mit eget selskab, som Erik B. Jørgensen siger så begynder eventyret i din egen baghave og det er så rigtigt som det kan være, på denne korte tur så jeg masser af marsvin på jagt, en hel familie af svaner og et flot gammelt sejlskib, oveni så også en flot solnedgang...

Log: km 6

Vejret: Sol, svag vind og 18 grader.

Kajak: North Shore Polar


Svanefamilie på aftentur.

Flot solnedgang og to broer...

Skoleskibet Grossherzogin Elisabeth på vej, flot skude...

12. august 2018

Video fra Fænø

Så er der en lille video klar fra Fænø rundt



God fornøjelse.

4. august 2018

Fænø Kalv omsejling 03-08-2018












Sommerferien lakker mod enden og den sidste dag blev brugt på en tur til Fænø Kalv, den lille ø midt i Lillebælt hvor Kolding fjord møder bæltet, der er som regel god strøm i dette område og i dag var ingen undtagelse, heldigvis fik jeg det timet så godt at jeg fik gavn af med strømmen hjemad, så jeg kom hjem en halv time før beregnet med 9,7 km/t i snit uden ret meget roning. Sjovt nok har jeg tit roet forbi Fænø Kalv og været der en enkelt gang før men aldrig roet omkring den, det er der så rådet bod på nu.

Så en del fugle og et enkelt marsvin med unge.

Der kommer en lille filmsnut senere når den er færdig redigeret.

Log: km 21

Vejret: Sol, svag vind og 24 grader.

Kajak: North Shore Polar



Træls nabo på en sommerdag ;-)

Hagenør fra sidste tur sydpå.

En hjuldamper uden hjul !?...

Edit 09-08-2018 hjuldamperen viser sig at være Helene af Aarø 
som normalt sejler på Haderslev fjor, 
men som åbenbart også sejler på Kolding fjord denne sommer.

Mange kajakker på vandet.

Svenske skanse fra 1658

North Shore Polar fra 2011 :-)

Områdets største øjebæ.

Denne flotte skude mødte jeg på hjemvejen.

3. august 2018

Video fra Bornholm

Så er videoen fra Bornholm klar :-)


God fornøjelse.

25. juli 2018

25/7-2018 Bornholm, tur til Helligdomsklipperne








Sommerferien gik i år til Bornholm og kajakken skulle selvfølgelig med, det blev dog kun til en enkelt tur da jeg fik slået hul i glasfiberen da min kajakvogn brød sammen. 
Turen gik fra vores campingplads lidt syd for Gudhjem og ud til Helligdomsklipperne som ligger nord for Gudhjem, turen var ekstrem varm da der var omkring 28 grader og næsten ingen vind på udturen, så det blev i moderat tempo, hjemturen var derimod i strid i modvind da det friskede op fra sydøst men alt i alt en herlig tur hvor jeg så masser af fugle og så helt nye landskabs typer.

Billederne er snuppet fra en kommende film fra turen.

Log: km 16

Vejret: Sol, svag til frisk vind og 28 grader.

Kajak: North Shore Polar


Campingpladsen fra vandsiden.
M/S Ertholm i Gudhjem havn på vej til Christiansø

Lidt Rockhopping inden Klipperne.

Fremme ved Helligdomsklipperne.

M/S Thor på vej tilbage til Gudhjem.