6. marts 2018

God bog - Searching for the Finmen


For nu at blive i sporet med filmen Voyage of the Finnmen som jo er blevet til på baggrund af historien om Inuitten der i det tidlige 1700 tal landede med sin kajak på kysten ud for Aberdeen i Skotland, efter man mente at han havde roet 1800 km! i et stræk, har jeg via nationalbiblioteket hjemskaffet bogen fra stats biblioteket i Hamborg (kom ikke og sig at du ikke får noget for dine skattekroner 😊 ) Bogen er skrevet at Norman Rogers som selv er kajak entusiast og som grundet en periode med sygdom besluttede sig for at undersøge historien om Inuitten, bogen er en veksel mellem hans egen historie og han opdagelser i forbindelse med research på historien, ganske underholdende og god læsning.

Hele fænomenet med at der boede Inuitter på små øerne omkring Orkney og at de blev observeret på havet omkring både Færøerne og Shetland er yderst interessant og forbindes med det der kaldes "den lille istid" som varede fra slut 1600 til ca. midt i 1800 tallet, der blev sågar set isbjørne på Orkney og man mener at der i perioder var fast is helt fra Grønland til Færøerne, hvilket jo alt andet lige har hjulpet Inuitterne godt på vej, men ikke vores gode ven fra Aberdeen eller måske alligevel... 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar