30. august 2020

Vigø, Horsehoved og Illumø på en skøn Søndag









Sidste chance for en søndags tur i denne August måned, efteråret er kommet og dagen startede med tåge da jeg kørte hjemme fra, da jeg ankom til Falsled Havn var det dog et helt andet vejr, ikke en sky på himmelen. En flink mand lod mig benytte deres fine mole til isætning af kajakken og turen gik derefter nord om Vigø via Horsehoved til Illumø og derfra et lille kryds til Helnæs hvor kaffen og snacks blev indtaget. Jeg roede næsten ind i en sæl der lå på en sten med dens hovedet væk fra mig, så jeg så ikke den og den så ikke mig før jeg var 5m fra den stort plask og væk var den :-) derudover så jeg masser af fiskehejre jeg stoppede med at tælle ved 10!! de må have fint rent vand i Helnæs bugten. 
Alt i alt en helt perfekt tur og skulderen lader til at kunne det indtil videre.

Log: 15 km

Vejret: Sol, svag vind og 20 grader.

Kajak: North Shore Polar

Sikke et vejr, kro gæster på vej til en dukkert.

Man bliver helt blændet.

Skarver var der også nok af.

Vigø i sigte.

Fiskehejre midt i billedet.

Lækkert lille sommerhus.

Pause på Helnæs.

Gæt en færge.

Bøjden - Fynshav på vej.

Havnefogden på Illumø.

Endnu en af de utallige fiskehejre.

23. august 2020

IPP2 og DGI1 begynderhold 2020











I dette mærkelige kajakår har vi valgt at køre et sent hold begyndere i SRK og med 12 tilmeldte var alle pladser udsolgt, vi kørte kurset over en introaften og så to lørdage på vandet i alt 18 timer så godt ud over de krævede 16 timer, kurset er et kombineret DKF IPP2 og DGI Havkajakroer 1 kursus da vi er så heldige at have en af hver instruktør i klubben. Første to dele af kurset foregik i trope sommer ved klubben og sidste del i dansk sommer med regn og blæst hvor vi måtte forlægge undervisningen til Fænø sund for at få læ nok, så alt i alt et helt perfekt kursus vejrmæssigt.

Da min skulder stadig driller foregik de to første dele for mit vedkommende fra land men det var også spændende at undervise på den måde, sidste dag var jeg dog med på vandet og alt gik fint. 

Log: 6 km

Vejret: Sol, skyer, svag til jævn vind og 20-30 grader.

Kajak: North Shore Polar


Første lørdag på vandet.

Der øves flåde.

Alternativ roning, med "sikkerheden i orden" (4x zoom)

Dag 2 på vandet, dansk sommer :-)...

Det blev dog bedre hen ad dagen...

Færgen til Fænø - privat.

Slut for denne gang, alle bestod kurset.