26. september 2021

Søndags langtur


 

 

 

 

 

 

 Denne Søndag var der lovet overskyet men ikke meget vind og det der var skulle komme fra SØ så perfekt til en langtur og den skulle går til molen ved Båring Strand, der har vi været for mange år siden med ungerne for at bade i det lave vand og jeg tænkte dengang at det var oplagt for en tur men årene er gået alt for hurtigt, nu var chancen der så afsted gik det. Første del af turen er den vanlige forbi fyrtårnet hvor der åbenbart var fiskekonkurrence i dag fra trollingbåde lidt sjovt at så dyre både fange så få fisk, det må være verdens dyreste fisk :-) derefter ud til Røjle klint og sydpå, men derudover bød turen ikke på det store ud over masser af sol! og en enkelt meget nysgerrig sæl.

Log: 27 km

Vejret: Sol og lidt skyer, let vind, + 20 °C

Kajak: North Shore Polar

Standard billede før afgang.

De første både dukker op.

Fyrtårnet er blevet skævt...

Flere fiskebåde... fladt vand på denne side.

Solen kommer ikke så langt op længere.

Tid til en pause ved molen som der ikke er meget tilbag af.

Gæs gør klar til træk sydpå.

Alt optaget :-)

Nyligt skred ved klinten, det har regnet meget på det sidste.

Dagens sælfie :-)


12. september 2021

Tunø rundt


 

 

 

 

  Lørdagstur Tunø rundt, denne tur har ligget længe på "to do" listen og da vejret så ud til at arte sig så vi kunne komme afsted var der ingen tid at spilde, turen består af 2 kryds på 9,5 km dertil en omsejling af Tunø på ca. 10 km, vejrudsigten lovede Let vind fra SSW hele dagen dette kom dog ikke til at holde hele dagen for på hjemturen fik vi frisk vind fra SW så altså god modvind hvilket gav gode bølger at arbejde med men det gjorde ikke turen mere kedelig, faktisk gav det lidt adspredelse på transport etapen :-). Der var ikke meget liv ude på havet ud over skarver ved møllerne og en enkelt sæl på hjemturen.

Log: 30 km

Vejret: Let til Frisk vind, skyet og sol, 21 °C

Kajak: North Shore Polar

Klar til afgang, Tunø og møllerne i baggrunden.

Dagens mål ude i disen.

Vel fremme ved møllerne, som stinker en del...

Kig tilbage mod fastlandet.

Fremme ved Tunø.

Tunø består af høje klinter...

...og en enkelt hule

Byen og kirken i baggrunden.

Havnen i sigte tid til frokost.

Så går det hjemad, næste stop møllerne.

Tunø turistbus :-)

Dagens ensomme sæl, men stor var den.


9. september 2021

Klubaften tur


 

 

 

 

 

 

 

 

 På klubaften tur med 8 roere på en skøn næsten sommerlig aften i September, turen gik fra klubben og til den gamle bro og retur, vi så en del marsvin (porpoise)

Log: 11 km

Vejret: sol og lidt dis, svag vind, +24 °C

Kajak: North Shore Polar

Flot aften til en tur.

Solen står lavt nu.

Solnedgang og Marsvin (Porpoise)


4. september 2021

Helnæs rundt


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Sommeren er blevet til efterår men det ved vejret heldigvis ikke noget om så på denne dejlige Lørdag hvor der var 21 grader og en let vind gik turen omkring Helnæs hvilket jo er en del år siden sidst men det blev turen ikke mindre god af, denne gang gik jeg dog ud fra området ved Agernæs havn som kun krævede en lille gåtur. Der var masser af fugle, et par enkelte marsvin (porpoise) og en sæl eller to.

Log: 23 km

Vejret: Sol og lidt dis, let vind, + 21°C

Kajak: North Shore Polar

Smuk morgen klar til afgang.

To heste nyder også det gode vejr

Gammel rampe til kreaturer?

Bøgebjerg

Masser af svaner samlet

3 under der prøver at stikke af :-)

Shelters på Helnæs

Toldhuset på Helnæs...

Sæl i sigte

Jeg kunne komme helt tæt på inden den så mig.



Tid til en frokostpause.

Gammel skanse.

Fyrtårnet er blevet malet siden sidst.

"Toppen"

Så er turen snart slut for denne gang, lige om hjørnet