25. marts 2018

Søndagstur på Odense Å













En stille og rolig hyggetur på Odense Å med Pia, Bent og Jesper. 

Her lige på falderebet til ro forbuddet (1. April - 1. November) på Odense Å på strækningen Nr. Broby til Brogårdsvej i Bellinge lykkedes det at samle en lille flok til hyggetur. vi så masser af fugle og en del fiskere på turen.


Log: km 21 km

Vejret: Skyet, svag vind og 10 grader.


Kajak: North Shore Polar

Der skal styres godt i strømmen.

18. marts 2018

IPP instruktør 1 kursus


 Strib Ro- og Kajakklub








En Søndag i svømmehallen med IPP instruktør 1 holdet fra Strib ro- og kajakklub. 
Vi har et hold på 10 kommende instruktører som i disse uger tager en kombineret IPP2 roer og IPP1 instruktør uddannelse oveni, kurset er på 32 timer og startede altså denne dag med 6 timer i svømmehallen med fokus på vandtilvænning og redninger samt introduktion til IDEAS.

9. marts 2018

En tur i tågen













I disse dage ligger tågen tyk omkring det kolde vand da temperaturen i luften så småt er kommet over de 0 grader, i dag var der dog så god sigt at jeg turde tage afsted på en lille smut tur til de gamle kendte kyster langs Fredericia. Strømmen var god sydgående hvilket også kan ses på GPS track, højeste hastighed var 9,5 km/t på hjemvejen næsten uden at ro.

Log: km 11 km

Vejret: Skyet, svag vind og 4 grader.

Kajak: North Shore Polar

En pæl med hat på, kong vinter er her stadig.

Ikke nemt at se hjem i dag.

Vende mærket for turen.



6. marts 2018

God bog - Searching for the Finmen


For nu at blive i sporet med filmen Voyage of the Finnmen som jo er blevet til på baggrund af historien om Inuitten der i det tidlige 1700 tal landede med sin kajak på kysten ud for Aberdeen i Skotland, efter man mente at han havde roet 1800 km! i et stræk, har jeg via nationalbiblioteket hjemskaffet bogen fra stats biblioteket i Hamborg (kom ikke og sig at du ikke får noget for dine skattekroner 😊 ) Bogen er skrevet at Norman Rogers som selv er kajak entusiast og som grundet en periode med sygdom besluttede sig for at undersøge historien om Inuitten, bogen er en veksel mellem hans egen historie og han opdagelser i forbindelse med research på historien, ganske underholdende og god læsning.

Hele fænomenet med at der boede Inuitter på små øerne omkring Orkney og at de blev observeret på havet omkring både Færøerne og Shetland er yderst interessant og forbindes med det der kaldes "den lille istid" som varede fra slut 1600 til ca. midt i 1800 tallet, der blev sågar set isbjørne på Orkney og man mener at der i perioder var fast is helt fra Grønland til Færøerne, hvilket jo alt andet lige har hjulpet Inuitterne godt på vej, men ikke vores gode ven fra Aberdeen eller måske alligevel...