25. juli 2018

25/7-2018 Bornholm, tur til Helligdomsklipperne








Sommerferien gik i år til Bornholm og kajakken skulle selvfølgelig med, det blev dog kun til en enkelt tur da jeg fik slået hul i glasfiberen da min kajakvogn brød sammen. 
Turen gik fra vores campingplads lidt syd for Gudhjem og ud til Helligdomsklipperne som ligger nord for Gudhjem, turen var ekstrem varm da der var omkring 28 grader og næsten ingen vind på udturen, så det blev i moderat tempo, hjemturen var derimod i strid i modvind da det friskede op fra sydøst men alt i alt en herlig tur hvor jeg så masser af fugle og så helt nye landskabs typer.

Billederne er snuppet fra en kommende film fra turen.

Log: km 16

Vejret: Sol, svag til frisk vind og 28 grader.

Kajak: North Shore Polar


Campingpladsen fra vandsiden.
M/S Ertholm i Gudhjem havn på vej til Christiansø

Lidt Rockhopping inden Klipperne.

Fremme ved Helligdomsklipperne.

M/S Thor på vej tilbage til Gudhjem.

21. juli 2018

Mini tur ved Strib fyr.











Et helt fladt hav kunne lokke Esben med på en lille tur omkring Strib fyrtårn, vandet er varmt og luften ligeså så vi nød freden og roen tidligt på dagen.

Log: km 5

Vejret: Sol, svag vind og 22 grader.

Kajak: North Shore Polar


Esben i fin stil omkring fyret.

15. juli 2018

Endnu en tur på strømmen i Lillebælt














Sommerferie og den første tur på vandet blev næsten en gentagelse af sidste Søndag, denne gang dog mod nord mod Trelde Næs, lige som sidste Søndag passede strømmen og vinden perfekt så jeg lagde ud med god nordgående strøm og lidt modvind, der begge døde ud omkring halvvejs til Trelde, da jeg skulle retur var der allerede god hjælp på en sydgående strøm og nu med god medvind. En herlig dag med vekslende sol og lidt skyer. Så ikke rigtigt nogle fugle men et marsvin med unge blev det da til.


Log: km 27

Vejret: Sol og lidt skyer, let vind og 20-27 grader.

Kajak: North Shore Polar

Lejligheder i flere etager, digesvalerne har travlt med unger.

Dagens mål i sigte.

Nogen der mangler en bøje?

Bevis på at det har regnet, engang, for længe siden :-)

Her begynder Vejle fjord, så er det bare den anden vej.

God gammel trofast Polar, ærgerligt at de ikke laves længere. 

Med vind og med strøm 👍

Der er langt hjem, selv med zoom...

8. juli 2018

På tur med strømmen i Lillebælt







Sommeren bare fortsætter selv efter et par dage med blæst og denne Søndag bød på chancen for at udnytte strømmen først syd på og derefter nord på. Fik set ting jeg ikke har set før selvom jeg har roet turen flere gange.

Log: km 18

Vejret: Sol, let vind og 20-25 grader.

Kajak: North Shore Polar


Dagens mål midt i billedet.

Lillebælt fisk, anede ikke det lå her.

Damgård Herregård.

Høneborg eller Hagenør om man vil, tidligere borgsted.

OK udsigt mod nord.

Lige så god mod syd, udkig til Hindsgavl på Fyns siden