25. april 2013

Lidt nyt grej!

Med forårets komme og 3 instruktørkurser i kalenderen samt forhåbentligt en weekend tur eller to i sigte, hvis jeg da kan finde nogen der vil med, er det tid at opgradere lidt udstyr. 

Et nyt telt skal der til og da ungerne ikke vil af med deres Krumme klub telt skulle der findes et nyt, i første omgang havde jeg besluttet mig for et Asivik Adventure men ved gennemlæsning af nogle hjemmesider om valg af telt var valget måske ikke helt så smart, selvom teltet godt nok er selv stående så har det den ulempe at overteltet skal på til sidst hvilket er noget juks i regnvejr da inderteltet så bliver gennemblødt. Samtidig kom jeg i tanke om at have læst om Vango´s Halo 200 som Keld fra havkajakblog har skrevet så rosende om og således blev et sådant bestilt hjem fra England til en "ågerpris" på 936 kr. inkl. porto godt nok for en 2011 model men så måtte jeg også vente hele to dage på at det kom med posten ! :-) en ny sovepose blev det også til nu jeg var igang med visakortet... Så nu er der ingen undskyldning for ikke at kunne komme på tur næsten uanset vejret...

Første opsætning tog 5 minutter...


Vandtæt er det også.


Update 12.07.2014

Jeg har nu haft fornøjelsen at bruge mit Halo 200 nogle gange efterhånden og må sige at jeg stadig er yderst tilfreds med mit køb, det er superhurtigt at sætte op max. 5 minutter og der er masser af plads til grej og diverse i siderne af teltet, eneste ændring er at jeg som Keld også gjorde, har syet underlaget i apsis fast til yderdugen så man er fri for at der kommer vand ind når det regner og man ikke har de løse underlag til at flyve rundt. Vægt mæssigt er teltet ikke i den lave ende men det betyder jo ikke så meget i en kajak. **** stjerner ud af 5 herfra.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar